Kvinder på arbejdsmarkedet i EU tjener i gennemsnittet 14% mindre i timen end mændene. Find ud af hvordan forskellen i ligeløn beregnes, og hvad årsagerne til den er.
Selvom princippet om lige løn for lige arbejde allerede blev nedskrevet i Rom-traktaten fra 1957, så bliver den manglende ligeløn stædigt ved med at eksistere med kun marginale forbedringer over de sidste år.
What is the gender pay gap and how is it calculated?
Den manglende ligeløn bliver tydelig, når man ser på forskellen mellem den gennemsnitlige bruttoløn i timen for kvinder og mænd. Regnemetoden for lønforskelle er baseret på de lønninger, der betales direkte til medarbejderne før skat og og før de sociale forsikringsbidrag er trukket. Kun selskaber med ti eller flere ansatte medtages i beregningerne. I EU var forskellen 14,1% i 2019.
Beregnet på denne måde kan forskelle i lønniveauet skyldes mange faktorer såsom uddannelse, arbejdstid, arbejdstypen, pauser i karrieren eller deltidsstillinger. Men de viser, at kvinder i EU generelt tjener mindre end mændene.
Ligelønsforskelle i EU
På tværs af EU var lønforskellen mellem mænd og kvinder også betragtelig i 2019. Den var højest i Estland (21,7%), Letland (21,2%), Østrig (19,9), Tyskland (19,2%), Tjekkiet (18,9%) og Slovakiet (18,4%). Den mindste forskel var i Polen (8,5%), Slovenien (7,9%), Belgien (5,8%), Italien (4,7%) og Rumænien (3,3%) og Luxembourg (1,3%).
Ligeløn reguleres gennem et EU-direktiv, men Europa-Parlamentet har allerede gentagne gange bedt om en revision og yderligere tiltag. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har allerede annonceret, at hendes Kommission vil arbejde på en ny europæisk kønsstrategi og bindende løngennemsigtighedstiltag.
Læs mere her om hvad Parlamentet gør på ligestillingsområdet.
Årsager til manglende ligeløn
Hvis man analyserer tallene, betyder indre lønforskelle i et land ikke altid større ligestilling. I nogle medlemslande skyldes den mindre lønforskel en lavere deltagelse på arbejdsmarkedet for kvinderne. Større forskelle skyldes ofte, at et større antal kvinder er på deltid eller at deres antal er koncentreret inden for specifikke erhverv.
I gennemsnittet har kvinder flere timers ubetalt arbejde (pasning af børn eller husarbejde) og mændene har flere timers betalt arbejde: kun 8,7% af mændene i EU har deltidsstillinger, mens det er næsten en tredjedel af kvinderne på tværs af EU (31,3%). Samlet set har kvinderne flere arbejdstimer om ugen end mændene.
Så kvinder tjener ikke kun mindre i timen, men de har også færre betalte arbejdstimer og færre kvinder er en del af arbejdsstyrken sammenlignet med mændene. Alle disse faktorer gør samlet set, at der er en samlet forskel på indtjeningen mellem mænd og kvinder på næsten 40% (for 2014).
Det er også oftest kvinderne, der holder pauser i karrieren, og tager orlov og har familierelateret fravær.
Omkring 30% af den samlede lønforskel kan forklares af en overrepræsentation af kvinder i de relativt lavtlønnede sektorer såsom pleje, salg og uddannelse. Der findes stadig job såsom inden for forskning, teknologi og ingieniørarbejde, hvor andelen af mænd er meget høj (med over 80%).
Kvinder har stadig færre af topstillingerne: færre end 6,9% af topselskabernes administrerende direktører er kvinder. Ifølge data fra Eurostat, hvis vi ser på forskellen inden for de forskellige job, har kvindelige ledere den længste vej op. De tjener 23% mindre i timen end de mandlige ledere.
Men kvinder møder også ren diskrimination på arbejdspladsen såsom at blive betalt mindre end mandlige kolleger med den samme stilling eller at blive degraderet, når de kommer tilbage fra barselsorlov.
Fordele ved at minimere forskellene
Hvad, der også kan ses, er, at lønforskellene bliver større med alderen – ved siden af karrieren og øgede behov i familien – mens forskellen er ret lav, når kvinderne først kommer ud på arbejdsmarkedet. Med færre penge til at spare op og investere, øges forskellene, og dermed har kvinderne større risiko for at ende i fattigdom og i social eksklusion senere i livet (størrelsesforskellen på kvinders og mænds pension var 36% i 2017).
Ligeløn handler ikke kun om retfærdighed, men vil også styrke økonomien, når kvinder kan bruge flere penge. Dette vil øge skattegrundlaget og lette noget af byrden for velfærdssystemerne. Ifølge beregninger vil BNP øges med 0,1%, hver gang lønforskellene mindskes med et procentpoint.
Parlamentets tiltag mod lønforskellene
Den 21. januar 2021 vedtog MEP’erne en betænkning om EU’s strategi for ligestilling, der understregede, at kvinder ofte kun modtager en minimumsløn og oftere har usikre arbejdskontrakter. Derfor opfordrer de til at forbedre lønningerne og arbejdsforholdene i sektorer, der er stærkt dominerede af kvinder som f.eks. sundhed, pleje og salg.
De opfordrede også Kommissionen til at skitsere en ny ambitiøs handlingsplan for ligeløn, der skal sætte klare mål for medlemslandene til at reducere forskellene de næste fem år. Derudover taler Parlamentet for at få fleksible arbejdstider og gøre det lettere for kvinder og piger at arbejde og studere inden for mandligt dominerede sektorer.
Få mere information om hvad Parlamentet før for at sikre ligeløn
