-2.5 C
Copenhagen
fredag, november 22, 2024

MEP’erne debatterede covid-varianter og vaccinationsplaner i EU

EU

De nuværende Covid-19-vacciner bør være effektive nok mod nye varianter, fortalte eksperter MEP’erne den 15. marts.

Som en del af Parlamentets skarpe overvågning af EU’s vaccinestrategi udspurgte MEP’er fra udvalget for folkesundheden repræsentanter fra det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC), det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Verdens Sundhedsorganisation (WHO) om effektivitetet blandt vaccinerne mod mutationer af Covid-19-virussen.
Dette var den seneste i en række af høringer og arrangementer, hvor aktører og nøglefigurer i Covid-19-krisen har opdateret MEP’erne omkring deres arbejde.

Tre hovedvarianter i EU

Bruno Ciancio, der leder tilsynet ved ECDC, sagde, at der lige nu er tre varianter, der bekymrer i EU: den britiske variant (24.000 tilfælde i 28 EU-lande), efterfulgt af den sydafrikanske (900 tilfælde i 18 EU-lande) og den brasilianske (200 tilfælde i ni EU-lande).
Med den nuværende viden om varianterne, vurderer ECDC, at de nuværende tiltag og vaccinekampagner i EU stadig vil være effektive, sagde han, men understregede vigtigheden af, at landene bliver ved med at spore varianterne og deres spredning.

Hurtigere godkendelsesproces for vacciner

Marco Cavaleri, der er formand for EMA’s Covid-19 nødsituations Task Force, sagde, at EMA fører tilsyn med studierne af vaccinernes effektivitet mod nye Covid-19-varianter. Han sagde, at godkendelsesprocessen for vacciner, der bliver tilpasset nye varianter, skal gå hurtigere: “Producenterne behøver ikke at genindsende hele filen, men vaccinerne vil blive godkendt som en variation af de doser, der oprindeligt blev godkendt. Dette vil spare tid og vil gøre processen mere ligefrem og fleksibel.”

Behovet for et globalt, koordineret modsvar

Katherine O’Brien, direktør for vacciner og biologiske stoffer ved WHO, understregede behovet for et globalt koordineret modsvar til at sikre en passede overvågning og evaluering af varianterne, afvejer deres potentielle påvirkning af vaccinerne, ser på modifikationer af vaccinesammensætninger og adgang til og distribuering af vacciner.

Hun understregede også vigtigheden af ordentlig kommunikation til at bevare befolkningernes tiltro og advarede mod den høje risiko for misinformation angående effektiviteten blandt de eksisterende vacciner.

En EU-plan skal føre til partnerskab mellem interessenter

Europa-Kommissionen har reageret på de nye coronavirusvarianter ved at introducere sin inkubatorforebyggelsesplan, som blev præsenteret for udvalgsmedlemmerne mandag. Formålet er at koordinere et samarbejde mellem forskere, industrien, lovgivere og offentlige myndigheder til at sikre en hurtig udvikling, godkendelse og tilstrækkelig produktion af vacciner mod nye varianter.

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel