5.7 C
Copenhagen
tirsdag, december 3, 2024

EU vil have en retfærdig overgang til en grøn økonomi i alle europæiske regioner

EU

For at kunne blive en klimaneutral økonomi kræves der en kæmpe omvæltning for de carbon-afhængige regioner. Læs mere herom hvordan Fonden for Retfærdig Omstilling skal hjælpe til.

EU er forpligtet til at blive klimaneutralt fra 2050 og har mainstreamet målene på tværs af alle sine politikker inden for den Europæiske Grønne Aftale til at tackle klimaforandringer. Dette ambitiøse mål kræver en omstilling til en lavemissionsøkonomi, og det er en udfordring for de lande, der er mest afhængige af fossile brændstoffer og carbon-intensive industrier.

Find ud af hvordan EU bekæmper klimaforandringer.

Til at adressere sociale, økonomiske og miljømæssige påvirkninger af omstillingen foreslog Kommissionen i januar 2020 Fonden for Retfærdig Omstilling, der er en del af den Europæiske Grønne Aftale. Parlamentet forventes at stemme om Fonden ved septembers plenarforsamling.

En tidslinje over tallene i forhandlingerne

Penge fra EU’s budgetFinanciering fra EU’s Genopretningsinstrument
Kommissionens forslag – 14. januar 2020€7,5 mia.X
Kommissionens ændringsforslag – 28. maj 2020€11 mia.€32 mia.
Parlamentets rapport af REGI – 15. juli 2020€25 mia.€32 mia.
EUCO-aftale – 21. juli 2020€7,5 mia.€10 mia.

Under plenarforsamlingen d. 23. juli bad Parlamentet Rådet om at retfærdiggøre massive nedskæringer i budgettet for Fonden for Retfærdig Omstilling og InvestEU i forbindelse med den Grønne Aftale – en EU-prioritet på lang sigt, der ikke må komme i fare.

Hvem går pengene til?

Alle medlemslande kan få adgang til finansieringen, men pengene vil primært komme de regioner, der står med de største udfordringer, til gode: regioner med høj carbon-intensitet og stor afhængighed af fossile brændstoffer (f.eks. kul og olie). Et lands velstand vil også blive taget i betragtning.

På vej mod en ny grøn æra

Ved et møde i juli 2020 bad udvalget for Regionsudvikling (REGI) om et større budget for Fonden og at øge dens omfang til:

Bæredygtige investeringer i:

  • mikroselskaber og små- og mellemstore virksomheder, inklusiv start-ups og bæredygtig turisme
  • smart og bæredygtig mobilitet og miljøvenlig transportinfrastruktur
  • projekter der bekæmper energifattigdom i især beboelse og fremmer en klimaneutral tilgang til opvarmning
  • grøn infrastruktur

MEP’erne opfordrede også til:

  • dispensation for investeringer i naturgas i regioner, der er meget afhængige af ekstraktion og forbrænding af f.eks. kul og olie
  • et øget budget
  • finansiering af op til 85% af udgifterne af projekter målrettet de mest sårbare lokalsamfund i hver region
  • en grøn belønningsmekanisme til de lande, der mindsker deres drivhusgasudslip hurtigst

“Med et større budget kan vi effektivt støtte de regioner, der har mest behov for det, men først og fremmest er det borgerne, vi støtter. Vi bevæger os mod en ny, grøn æra, og alle kommer med på vognen,” siger Manolis Kefalogiannis (EPP, Grækenland), der er Parlamentets ordfører for Fonden.

Retfærdig Omstillingsplatform

I juni lancerede Kommissionen den Retfærdige Omstillingsplatform til at hjælpe offentlige og private interessenter fra kul- og andre carbon-intensive regioner. Den vil inkludere en database med projekter og eksperter til at dele information og teknisk rådgivning.

Baggrund

I marts 2018 opfordrede Parlamentet til at få en omfattende fond til at støtte en retfærdig omstilling i energisektoren.

I januar 2020 foreslog Kommissionen Fonden for Retfærdig Omstilling til at støtte de regioner, der bliver mest påvirkede af omstillingen.

I juli blev EU’s regeringsledere enige om et mindre budget til genopretningsplanen og det langsigtede budget for 2021-2027, som MEP’erne skarpt kritiserede.

- Advertisement - Oresunds Deals DK

Mere

- Advertisement - Oresunds Deals

Seneste artikel